ST IT Helpdesk på Campus Aarhus flytter tilbage i Ny Munkegade

02.03.2017 | Christina Troelsen

Fredag den 17. marts 2017 åbner ST IT Helpdesk på Campus Aarhus igen i sine gamle lokaler på 3. etage i bygning 1521 i Ny Munkegade. Bygningen er blevet renoveret, og derfor har Helpdesk midlertidigt hold til i Forskerparken, Gustav Wieds vej 10.

I forbindelse med flytningen vil der være begrænset åbningstid og der kan forekomme længere leveringstid på bestillinger.

Selve flytningen foregår torsdag den 16. marts. Alle tre helpdeske i Aarhus vil være lukket fra onsdag den 15. marts ved middagstid, da alle medarbejdere er involveret i flytningen. Der vil heller ikke være onsite-support på institutterne. Telefonerne vil være åbne i normal åbningstid, bemandet af medarbejdere fra Foulum og Roskilde.

Her finder du ST IT Helpdesk fremover: Ny Munkegade bygning 1521. 3 etage