Aarhus-forsker får adgang til en af verdens største computere

Professor Poul Jørgensen, Institut for Kemi, har fået adgang til en af verdens største computere – TITAN, som befinder sig i USA. Han har søgt om 122 mio. regnetimer på molekyler, og allerede fra næste år skal de første 24 mio. timer bruges. De har en værdi af ca. 25 mio. kr.

19.11.2013 | Ulla Vibeke Hjuler

Gengivelse af Titan. (Foto: Oak Ridge National Laboratory, U.S. Dept. of Energy)

Gengivelse af Titan. (Foto: Oak Ridge National Laboratory, U.S. Dept. of Energy)

Professor Poul Jørgensen, Institut for Kemi. (Foto: Lars Kruse, AU Foto)

Professor Poul Jørgensen, Institut for Kemi. (Foto: Lars Kruse, AU Foto)

På størrelse med 4 stadionhaller

TITAN har en størrelse, der svarer til 4 stadionhaller og består af 300.000 computere! Den er en del af Oak Ridge National Laboratory, et kæmpemæssigt forsknings- og teknologicenter, der er placeret i Tennesse, USA. Der er tilknyttet 4.400 medarbejdere, og laboratoriet har et årligt budget på 1,65 milliarder dollars!

Første dansker på banen

Den prestigefyldte bevilling er givet af U.S. Department of Energy (DOE), og det er første gang, at en dansk forsker får adgang til det avancerede udstyr – kun få europæere har før fået tilsvarende bevillinger på supercomputeren. I denne omgang har DOE bevilliget 59 projekter, som de anser som særligt banebrydende og nyskabende inden for forskning. Iblandt disse bevillinger fremhæves 6 projekter specifikt i pressemeddelelsen fra DOE, og et af disse er Poul Jørgensen og hans forskergruppes projekt, læs mere på hjemmesiden for Oak Ridge Leadership Computing Facility.

U.S. Department of Energy stiller en række high-performance computing-faciliteter til rådighed, der muliggør forskning i verdensklasse, hvor morgendagens computerprogrammer kan udvikles. Centret råder over nogle af verdens mest avancerede supercomputere, som universiteter og industrien kan søge om at få lov til at bruge.

Det er det såkaldte INCITE-program, som giver adgang til de allerhurtigste supercomputere. En INCITE-bevilling er den største, man kan få, inden for HPC (High Performance Computing). Programmet skal bl.a. tilskynde videnskabelige opdagelser og henvender sig til forskere, der har behov for at lave meget store beregninger og afsøge grænsen for, hvad der er muligt på de største computere. Poul Jørgensen har allerede bevist via et DD Grant-program, at han og hans forskerhold kan køre på TITAN og har således regnet på 100.000 computere. DD Grant’et er en slags forløber på 5 mio. regnetimer, som centerets direktør kan uddele til forskere, der har projekter med potentiale for TITAN.

Poul Jørgensen og hans forskerhold er utroligt glade for bevillingen, der i forbindelse med regnetiden også får stillet en person til rådighed, som skal hjælpe med at optimere og udvikle deres programmer, så de kan køre optimalt på TITAN. Der vil være ”kontrol” med regnefremskridtene i form af ugentlige møder, så der bliver noget at leve op til, fortæller Poul Jørgensen.

Visionen er at kunne lave nye materialer af organiske molekyler

Poul Jørgensen forklarer, at nogle organiske molekyler har en evne til spontant at samle sig i ordnede strukturer fx såkaldte molekylære tråde. ”Vort mål er at forstå den vekselvirkning og de kræfter, der får molekylerne til spontant at gå sammen. Derefter kan vi ændre på molekylerne og generere molekylære tråde på computeren, der har bestemte fysiske egenskaber, som så senere kan testes i laboratoriet. Computeren kan give en prioriteret liste for testen. Vores vision er at skabe nye materialer fx molekylære tråde, der kan benyttes som ledninger i fremtidens computerchips”. Feltet er en del af et større forskningsområde – ”Organic electronics”, hvor man genererer nye materialer med bestemte egenskaber, og hvor organiske molekyler bruges som byggestenene. Et eksempel på praktisk anvendelse af sådanne nye materialer er OLED-skærme (Organic Light Emitting Diode), der udover at være bøjelige også er ganske tynde. Denne type skærme vil sandsynligvis erstatte LCD- og plasmaskærme i fremtiden!

Danmark halter bagud

Poul Jørgensen forklarer, at computeren – nærmere betegnet hastigheden for den enkelte computer ikke er blevet højere i det sidste årti. Derimod kommer man til at koble flere og flere computere sammen, som så danner en supercomputer ( 300.000 i TITANs tilfælde). I Danmark har vi ikke nogen computer i supercomputer-klassen, fortæller han. Herhjemme har man på nationalt plan gennem de sidste mange år givet 15-20 mio. kr. til HPC, hvor lande, som vi normalt sammenligner os med bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og England, giver meget større beløb til denne type forskning. Det er som følge af den begrænsede støtte, at Danmark i dag ikke har en offentligt tilgængelig computer på top 500-listen – Vestas har en på top 500.

Fra 2014 har man fra statens side besluttet fuldstændigt at fjerne den nationale støtte til HPC og al HPC overlades til det enkelte universitet. ”Jeg ser med stor bekymring på fremtiden for HPC, ikke kun fordi nogle forskere på universitetet ikke vil få adgang til HPC, men også fordi rekrutteringen af kvalificeret HPC-arbejdskraft til industrien (eksempelvis Vestas) kommer til at halte bagud.”

SDU forsøger for øjeblikket med støtte fra AU og AAU at få en mindre, national supercomputer etableret i Danmark vha. de sidste HPC-støttekroner.” Jeg håber, at SDU-initiativet lykkes, og at der genereres en computer, som kan fungere som øveplads, hvor også andre forskere kan kvalificere sig til at få adgang til de største internationale bevillinger som INCITE” – for supercomputing er fremtiden”, slutter han.

Kontakt

Poul Jørgensen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, tlf. 22 25 03 47, mail: pou@chem.au.dk

Science and Technology, Institut for Kemi, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Bevilling
89573 / i31