Brainnovation Day med fokus på smarte produkter

Institut for Datalogi og Institut for Ingeniørvidenskab inviterer erhvervslivet indenfor til Brainnovation Day 19. januar 2017.

20.12.2016 | Christina Troelsen

Internet of Things, Cyber-Physical-systemer, Big Data, Cloud Computing, Software/Produkt- Økosystemer, IT-sikkerhed, Augmented Reality… Det er nogle af de begreber, der vil blive sat fokus på, når Institut for Datalogi og Institut for Ingeniørvidenskab i fællesskab afholder Brainnovation Day om smarte produkter 19. januar 2017. 

Formålet med Brainnovation Day-konceptet er at skabe en tættere dialog og samarbejde mellem erhvervslivet og Aarhus Universitet. Denne gang handler det om IT-forskningen og samarbejdet med industrien.

Arrangementet sætter fokus på digitalisering af industrielle produkter og service. De nye digitale muligheder betyder, at fremtidens forbrugere har helt andre forventninger til produkter og service. Forbrugerne forventer smarte produkter, der er en del af et digitalt økosystem, der kan integrere med andre produkter og produkter der gennem data opsamling og analyser i “skyen”, tilbyder flere og bedre brugertilpassede services.

På Brainnovation Day er der mulighed for at få indsigt i og etablere samarbejde om emner af relevans for denne udvikling.

Dagen byder på en række faglige oplæg, diskussioner i fokusgrupper og networking.

Læs mere om Brainnovation Day. Tilmelding senest 6. januar 2017.

 

 

 

 

 

 

Medarbejdere, Offentligheden / Pressen
89573 / i31