Dekanens sommerhilsen 2018

Dekan Niels Chr. Nielsen ønsker medarbejdere og studerende en god sommer med opdateringer om ST's udvikling og en status på fakultetets særlige fokusområder.

06.07.2018 | Christina Troelsen

Dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

Dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

Kære medarbejdere og studerende på Science and Technology

Sommeren står for døren, og det er ved at være en tradition, at jeg sender jer en sommerhilsen med opdateringer om ST’s løbende udvikling. ST udvikler sig markant og der sker rigtigt meget. Jeg vil naturligvis tage udgangspunkt i institutternes og fakultetets strategi 2016-2020, som jeg plejer. Denne er omdrejningspunktet for systematisk udvikling af et stærkt fakultet – og det går rigtigt godt fremad. De strategiske og tematiske satsninger udvikler sig godt – vi investerer mere end ¼ mia. kr. i nye udviklingsområder, der er massivt gang i rekruttering af medarbejdere og studerende på ingeniør- og digitaliseringsområdet og de tematiske centre kører efter planen. Der skal ikke herske tvivl om, at ST relativ til andre naturvidenskabelige og tekniske områder i Danmark agerer meget offensivt og ambitiøst takket været vores medarbejderes engagerede indsats. Herunder skal der ikke mindst udtrykkes stor ros til institutternes fremdrift med deres strategiplaner – netop her sker langt de største aktiviteter på fakultetet.

Jeg vil i denne sommerhilsen tage nogle nedslag på områder, vi har haft specielt fokus på i det sidste halve år.


I begyndelsen af maj måned kunne Aarhus Universitet melde en storstilet masterplan ud for universitetets fysiske udvikling i de kommende år. Målet med planen er at skabe et stærkt campusmiljø for uddannelses- og forskningsaktiviteterne i det centrale Aarhus. På ST har vi arbejdet med visionerne for fakultetets fysiske udvikling længe, det der er lanceret er ambitiøst og målrettet - og vi realiserer planerne. Tidligere på foråret har vi taget første spadestik til Institut for Fødevarers nye bygninger i Skejby, og Institut for Molekylærbiologi og Genetiks indflytning i Universitetsbyen er gået ind i den konkrete forberedelsesfase. Det betyder, at vi nu endelig kan realisere ønsket om at flytte aktiviteter til Aarhus, som har ventet på det i en del år, men som af pladsmangel ikke har kunnet lade sig gøre før nu. Inden længe kan vi begynde forberedelserne til flytningen af bl.a. Institut for Biosciences aktiviteter fra Silkeborg og Kalø til Universitetsparken, forstærke vores uddannelsesaktiviteter der, og samtidig begynde arbejdet med at samle ingeniøraktiviteterne på Katrinebjerg og i Forskerparken. 

Udviklingen sker ikke kun i Aarhus. Bygningerne i Roskilde står over for renoveringer, og i Foulum vil man opleve en fortætning i bygningsmassen, så vi sikrer, at vi har de bygninger, der støtter bedst op om vores aktiviteter i fremtiden samtidig med vi sætter fokus på nye områder relateret til bl.a. bioøkonomi. Bygningerne er en essentiel ramme for den massive udvikling, der foregår på alle ST’s lokationer. Jeg er ikke i tvivl om, udviklingen af vores fysiske rammer og samlingen af ST’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Aarhus på og omkring et stærkt campusmiljø får stor betydning ikke kun for ST, men for hele AU. Og den fysiske udvikling, som efterhånden manifesterer ST’s planer og visioner for et stærkt og bæredygtigt fakultet, er samtidig et billede på, at vi er på rette vej. ST er inde i en stabil fremgang og har en robust økonomi, og vi er godt i gang med at investere og realisere det unikke potentiale, der ligger i kombinationen mellem naturvidenskab, anvendt og sektorrelateret forskning og ingeniøraktiviteter.


For snart et år siden stod vi på myndighedsområdet pludselig i en ny situation, idet miljø- og fødevareministeren besluttede at konkurrenceudsætte myndighedsbetjeningen. For ST omfatter det kontraktmidler for 380 mio.kr. årligt, som gradvist konkurrenceudsættes. Det har betydet at der er blevet og bliver arbejdet rigtig hårdt på at få kontrakterne i hus, og indtil videre har det vist sig at vi med vores stærke faglighed er fuldt ud konkurrencedygtige. I 2017 vandt vi de to udbud der var inden for vores område, nemlig vildtforvaltning og overvågning af ulve. I august i år forventer vi de to næste store udbud på bio- og miljøområdet; tør natur samt luft, emissioner og risikovurdering. Forskere og andre aktører er i fuld gang med forberedelserne, og jeg er overbevist om at vi i udbudsprocessen også denne gang kan levere den rette høje kvalitet til at være konkurrencedygtige.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi fortsat skal lægge en stor indsats i at sikre kvaliteten og få kontrakterne i hus. Området er i sig selv en meget vigtig del af ST’s aktiviteter – og området er samtidigt en central komponent i vores strategiske satsninger, der i stigende grad sætter udfordring på verdens bæredygtighedsmål. ST har i de seneste år opbygget en stærk økonomi, men det skal og må ikke blive en sovepude. Vi skal være parat til at møde nye udfordringer. For eksempel er der en ny statslig finansieringsmodel på vej, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.


Med fokus på samfundets udfordringer – herunder FN’s bæredyghedsmål – har ST over det seneste år lanceret en række tematiske centre, der hver især tydeligt markerer nogle af ST’s styrkepositioner og samtidig markerer nogle områder, vi har stor fokus på at udvikle yderligere i samspil med det omgivende samfund. Vi fokuserer på cirkulær biøkonomi, vandteknologi, avancerede materialer, innovative fødevarer, digitalisering, klimaændringer og life science på grænsefladen til sundhedsområdet. Allerede nu begynder vi at se tegn på, at disse centre har fået ikke blot pressemæssig, men også finansieringsmæssig stor bevågenhed. Jeg kan her eksempelvis nævne at det strategiske vandteknologicenter WATEC i begyndelsen af året modtog 40 mio. kr. fra Poul Due Jensens Fond, og materielforskningscentret har netop modtaget 34,5 mio. kr. fra NUFI (Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur), som det første af en række ESS fyrtårnsmiljøer For de øvrige centre arbejdes der tilsvarende med ”big funding”, og samtlige centre etablerer stærke relationer til industri, kommuner, regioner og såvel danske som udenlandske forskningsmiljøer. Det er glædeligt når samfundet og virksomhederne får øjnene op for vigtigheden af at samarbejde med de stærke vidensmiljøer på universiteterne inden for områder af stor samfundsmæssig betydning. De rige muligheder der ligger i den slags samarbejde skal vi blive endnu bedre til at profilere.

Og vi skal ikke stoppe med at kigge inden for Danmarks grænser. Samarbejde er noget der foregår på tværs af fakulteter, landegrænser, institutioner og fagligheder. Vi ønsker at være med til at løse nogle af de udfordringer verden står overfor. I den henseende er FN’s bæredygtighedsmål en fantastisk ramme for øget samarbejde: om det er studerende, forskere vi ønsker at rekruttere, virksomheder eller internationale forskningsinstitutioner vi ønsker at samarbejde med – alle ved hvad det drejer sig om og de væsentligste spillere har fokus på netop de store samfundsudfordringer. Hvis vi skal gøre en forskel, er det bydende nødvendigt, at vi ser ud over universitetets grænser og samarbejder med vores omverden. Sammen kan vi være med til at gøre en forskel, og finde løsninger på nogle af udfordringerne. Det er bl.a. det de strategiske centre er sat i verden for.

Men vi stopper ikke der. Det internationale skal være et spor, der er tydeligt i meget af det vi beskæftiger os med som fakultet. Internationalisering har et vigtigt fokus i ST’s strategiplan, det er helt centralt i arbejdet med de strategiske tematiske centre, og det vil således også være i fokus når dekanatet mødes med Advisory Board i august. Fakultetsledelsen har i det seneste år arbejdet intenst med emnet ”From local to global”. Vi skal videre udvikle international excellence – i en globaliseret verden går man til de bedste, og vi ønsker at være netop der.


Alle ved, at uddannelse er vigtigt – og at universitetets vigtigste produkt er veluddannede unge mennesker. Det er i min optik helt afgørende for samfundets udvikling, og for kampen for at viden fortsat skal spille en betydning i et samfund, der i stigende grad opererer postfaktuelt. ST har en helt særlig forpligtelse i forhold til at levere forskning og uddannelse, som samfundet har behov for, og det har gennem en del år nu været almindelig kendt, at der er et stort og næsten umætteligt behov for at der bliver uddannet flere med stærke ingeniør- og digitaliseringskompetencer. Derfor lægger vi også mange kræfter i at opfylde de ambitiøse målsætninger, som ligger i ST’s og Aarhus Universitets ingeniør-- og digitaliseringssatsninger. Arbejdet med at rekruttere forskere og flere unge til ingeniøruddannelserne går støt fremad, og det bliver spændende at se sommerens optagelsestal. På digitaliseringsområdet har vores nye uddannelse i datavidenskab fået en positiv modtagelse og er blevet godkendt af ministeriet, under betingelse af at AU opnår en positiv institutionsakkreditering.

I foråret afholdt vi ’generalprøve’ på den nye adgangsprøve for kvote 2-ansøgere, og det forløb helt efter planen. 145 ansøgere til studierne datalogi, fysik og it produktudvikling mødte op til prøven, og det gav os nogle værdifulde erfaringer at bygge videre på næste år, hvor alle kvote 2-ansøgere til ST’s uddannelser skal gennem en adgangsprøve. Det nye optagelsessystem skal hjælpe de studerende med at afklare deres studievalg og få dem ind på det rette studie, og formålet er at øge kvaliteten og mindske frafaldet fra uddannelserne.

Fastholdelse af de studerende er noget vi på forskellige måder arbejder meget målrettet med. På tværs af fakultetet er der plads til forbedringer på dette område. Derfor er der også nedsat en styregruppe, som blandt andet har til opgave at koordinere udviklingen af et indsatskatalog, der giver institutterne bedre muligheder for at overskue og igangsætte målrettede aktiviteter, så de studerende ikke falder fra af de forkerte årsager. Styregruppen er allerede godt i gang med arbejdet.


I februar vedtog universitetsledelsen 7 fælles normer for rekruttering af fastansat videnskabeligt personale på AU. De fælles normer omfatter anvendelse af søgekomitéer, genopslag, bedømmelsesudvalg, udlandsophold og ansættelsesudvalg og afspejler i stor udstrækning procedurer vi allerede for nogle år siden igangsatte på ST. Ikke desto mindre er beslutningen om de fælles normer meget vigtig, da det samlede universitet er rammen for vores udvikling. Den centrale udfordring er at sikre, at vi tiltrækker de allerdygtigste talenter til vores stillinger, og særligt at vi generelt får flere kvinder ind i forskningen. Tenure track-ordningen er et vigtigt redskab i at sikre dette, og vi har nu over 25 ansatte i tenure track-forløb. Næste skridt bliver at planlægge de første midtvejsevalueringer af tenure track-forløbene og sætte fokus på generel karriereudvikling.

Fakultetsledelsen har over en længere periode arbejdet med at etablere en ny økonomimodel for ST. Formålet med arbejdet har været at skabe en transparent, robust og forståelig økonomimodel med indbyggede incitamenter til udvikling af kvalitet i kerneaktiviteterne. Arbejdet med den nye økonomimodel er nu så langt at principperne er blevet drøftet i alle relevante organer, og fakultetsledelsen har netop sat det sidste punktum, så den bliver taget i brug i forbindelse med fastlæggelsen af budget for 2019.

En god og driftssikker administrativ understøttelse er en forudsætning for en meget stor del af det vi laver på fakultetet. På ST arbejder de administrative enheder med processer og driftsoptimering, som skal hjælpe med at sikre en god administration, og det er vel at mærke samtidig med et krav om 2% besparelse om året. Det er en vanskellig opgave, og man kan godt mærke at administrationen kæmper for at komme i mål med det hele og samtidig give den nødvendige service. Der er ting der skal gøres anderledes, og der er nye rutiner, der skal indarbejdes – ikke kun hos de administrative medarbejdere, ofte kræver det en indsats og en øget opmærksomhed fra os alle. Jeg er taknemmelig for den indsats, der bliver lagt i opgaven, både fra administrativ side og fra institutterne.


Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske tillykke til alle jer, der i årets løb har haft succes med at hente bevillinger hjem, vundet kontrakter på myndighedsområdet, få publiceret banebrydende forskningsresultater, landet samarbejdsaftaler med virksomheder i ind- og udland, medvirket til at uddanne nye talenter til vores samfund og i det hele taget lykkedes med store opgaver og vigtige resultater. Tillykke med priser og udnævnelser, beståede eksaminer, afsluttede projekter, og andre af jeres opnåede mål og opfyldte ambitioner.

Jeg er sikker på, at I hver især kan se tilbage på et akademisk år, der har budt på store og små begivenheder, resultater, udfordringer og sejre, og jeg vil gerne sige tak til jer alle som bidrager til, at ST er godt på vej med at realisere vores fælles mål. Jeres engagement i ikke bare jeres egen stærke faglighed, men også i fællesskaber og samarbejder på tværs, hvor I styrker hinanden, samt i sikringen af et godt arbejds- og studiemiljø, er en vigtig forudsætning for fakultetets succes nu og i fremtiden. Grundlaget for vores succes er klare mål, konstruktivt samarbejde og stærke værdier. Vi vil fremover sætte endnu stærkere fokus på de gode værdier, der kan bringe os fremad til gavn for samfundet.

Jeg vil hermed ønske jer alle – medarbejdere og studerende - en god sommer.

Niels Chr. Nielsen, dekan

Medarbejdere
89573 / i31