Dimensionering af uddannelser på ST

Regeringens dimensionering af uddannelser får også betydning for ST, som skal skære i alt 38 bachelorpladser væk frem mod 2018.

12.12.2014 | Christina Troelsen

Onsdag faldt regeringens dimensioneringsplan på plads efter et langt og meget kringlet forhandlingsforløb. Resultatet bliver, at Aarhus Universitet i alt skal skære 650 bachelorpladser. Læs nyheden om den samlede dimensionering på AU.

På ST bliver følgende bacheloruddannelser dimensioneret:

  • Molekylærbiologi (13 bachelorpladser)
  • Molekylær medicin (5 bachelorpladser)
  • Biologi (15 bachelorpladser)
  • Geoscience (5 bachelorpladser)

Civilingeniøruddannelsen i biomedicinsk teknik/biomedicinsk teknologi skal desuden skære 5 studiepladser væk frem mod 2020.

For kandidatuddannelserne i biologi, molekylærbiologi, geologi og molekylær medicin betyder dimensioneringen, at ST fra 2015 må optage alle retskravsbachelorer plus et lille antal øvrige studerende. De studerende på de dimensionerede uddannelser får besked via studievejledningen.

 

 

Medarbejdere
89573 / i31