Er dine studerende innovative?

Så er den innovative case-konkurrence Dean’s Challenge noget for dem! Det er for alle ST-studerende med gode, skæve eller nye løsninger til globale problematikker.

11.10.2016 | Monica Andersen

Det er studenterforeningen NOVA, som i samarbejde med dekan Niels Chr. Nielsen, står for konkurrencen. Det starter den 3. november og slutter med den store finale d. 25. november. Undervejs får deltagerne hjælp gennem fire workshops, så de er bedst muligt klædt på til at vinde.

Virkelighedsnære erfaringer
De studerende bliver stillet overfor tre forskellige cases indenfor tre forskellige områder. Kategorierne er fødevarer, sundhedsteknologi og klima/energi. Det er virksomheder, som selv arbejder med områderne, der laver hver case til de studerende og bedømmer løsningerne. Derfor er det problematikker, som virksomhederne selv mener, er vigtigtige for deres område. De tre bedste hold af studerende fra hvert kategori kommer i finalen og får pengepræmier. Vinderne modtager hele 10.000 kroner til at forsøde SU-livet eller måske videreudvikle løsningsideen.

Hvis du kender nogle studerende, som kunne være interesseret, så hiv fat i dem. Du og dine studerende kan finde mere information på hjemmesiden her.

Eller på Case konkurrencens facebookside - Dean's challenge - Aarhus University 

Medarbejdere
89573 / i31