Grundfospris til Mr. Mikrosensor

Sammen med æren fulgte der en million kroner, da "Mr. Mikrosensor", professor Niels Peter Revsbech fra Bioscience, fik overrakt den prestigefyldte Grundfospris ved et festligt arrangement på Grundfos i Bjerringbro.

26.09.2013 | Af Peter Bondo Christensen

Professor Niels Peter Revsbech er blevet hædret med Grundfosprisen 2013 for sin mangeårige indsats i udviklingen af mikrosensorer og forskning bl.a. i havbundens mikrobiologi. (Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation).

Niels Peter Revsbech modtog prisen for sin forskning i sensorer, samt sammenhængen mellem mikroorganismer og de naturforhold, de lever under. En forskning, som blandt andet har resulteret i banebrydende ny forståelse af verdenshavenes ilt- og kvælstofkredsløb.

”Det helt unikke ved Niels Peter Revsbech er, at han er både praktiker, opfinder og forsker, og hans arbejde har givet vigtig viden, som forhåbentlig kan bane vejen for nye måder at angribe verdens miljøproblemer på,” siger Niels Due Jensen, formand for Poul Due Jensen’s Fond og for bedømmelseskomitéen.

En brøkdel af et hårs tykkelse

I jagten på at forstå de mikrobielle stofprocesser i havbunden blev den unge specialestuderende Niels Peter Revsbech tilbage i 1977 opfordret til at udvikle en lille sensor, der med høj rummelig opløselighed kunne måle ilt med meget små intervaller ned gennem havbunden.

Det lykkedes. Og en hjemmelavet, tynd og meget lille sensor med en diameter på under en tiendedel af et hårs tykkelse, kom til at styre Niels Peter Revsbechs professionelle liv.

Mikrosensoren revolutionerede vores forståelse af en række fundamentale processer i omsætningen af organisk stof og næringsstoffer. Ikke alene i havbunden men også i jord, biofilm, renseanlæg, ja, overalt.

Den første iltsensor så dagens lys i 1978. Den virkede efter hensigten og afslørede for første gang nogen sinde, at ilt kun trænger få millimeter ned i havbunden. Med meget stor præcision, kunne Revsbech vise at nedbrydningen af organisk stof med ilt i havbunden er begrænset til en meget tynd zone af nogle få millimeters tykkelse lige under overfladen. Herunder råder en lang række andre processer.

Den første sensor havde sine begrænsninger og virkede bl.a. ikke i jord. Under et ophold på Montana State University, USA, udviklede Niels Peter Revsbech derfor i 1982 den kombinerede ilt-mikrosensor, der den dag i dag er grundstenen i en lang række studier i bl.a. mikrobiologi, økologi og fysiologi.

Alle sensorer blev lavet i laboratoriet af Niels Peter Revsbech, som over en gasflamme trak glaspipetter til ultratynde glasrør. Her kunne han under mikroskop montere en platintråd, der via en svag strøm kunne reducere og måle ilt.

Forskning og virksomheder

Med en mikrosensor, der kan måle lattergas, åbnede Niels Peter Revsbech i 1986 atter nye veje for at forstå detaljer i den proces, der laver plantenæringsstoffet nitrat om til gassen frit kvælstof: denitrifikation. En proces, der bl.a. er helt afgørende for at fjerne overskydende kvælstof fra spildevand og fra tilførsler til søer og fjorde.  

Og kort tid efter fulgte bio-mikrosensorer. Små sensorer, der i den yderste spids fik tilsat forskellige slags bakterier. Det gav grundlaget for mikosensorer til måling af metan, nitrit og nitrat

Pludselig var der en hel række af brugbare sensorer, man kunne bruge til at udforske naturen på mange forskellige måder.

Det gav grundlaget for at danne firmaet Unisense, der producerer og markedsfører de forskelige sensorer. Studierne af iltforholdene i fostre førte senere til dannelsen af datterselskabet Fertilitech. Tilsammen beskæftiger de to firmaer i dag 75 mennesker.

Studier i mikroskala giver viden om globale stofkredsløb 

Revsbechs sensorer har også været på de dybeste havdybder, nemlig i Marianergravene, hvor de har kastet nyt lys over omsætningen af organisk materiale på de helt store havdybder.

Gennem de seneste år har Niels Peter Revsbech’s teknikker også demonstreret at store områder af verdenshavene – bl.a. ud for Sydamerikas kyst - er helt iltfrie. Det har afgørende betydning for omsætningen af kulstof og kvælstof og den viden er helt nødvendig for at forstå de globalde stofkredsløb.

Og det var faktisk på et ældre forskningsskib midt på Stillehavet og via en meget ringe internetforbindelse, at Revsbech for et par måneder siden fik besked om, at han havde fået årets Grundfospris.

”Det er et meget stort skulderklap,” siger en glad Niels Peter Revsbech om prisen.

”Det er dejligt, at modtage anerkendelse for det, man laver og det er en kolossalt stor tilfredsstillelse at se sine ideer bliver omsat til værdifuld forskning og masser af arbejdspladser,” siger Revsbech.

Mens de 250.000 kroner af Grundfosprisen gives som en personlig anerkendelse, er de 750.000 kroner øremærket direkte til forskning. For dem vil Niels Peter Revsbech investere i laboratorieudstyr og ansætte en yngre medarbejder, så han selv kan koncentrere sig om at udvikle nye og potentielt vigtige sensorteknikker.

På tegnebordet ligger der allerede planer om at udvikle brint- og kuldioxid-mikrosensorer, der skal åbne døren til nye revolutionerende opdagelser.

Professor Niels Peter Revsbech fik overrakt Grundfosprisen af Niels Due Jensen, formand for Poul Due Jensen’s Fond. (Foto: Peter Bondo Christensen)

Læs mere om Grundfosprisen: www.poulduejensensfond.dk

Kontaktoplysninger:

Professor Niels Peter Revsbech
Institut for Bioscience og Aarhus Institute of Advanced Studies
Aarhus Universitet
Mail: revsbech@aias.au.dk
Telefon: 2338 2187

 

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere
89573 / i31