Hvordan skal universiteternes basismidler fordeles i fremtiden?

Uddannelses- og Forskningsministeriet afholdt 2. maj et stormøde for faggrupperepræsentanter i BFI (Bibliometriske Forskningsindikatorer). Flemming Skov fra Institut for Bioscience og Sabine Ravnskov fra Institut for Agroøkologi deltog i mødet og fortæller her om ekspertudvalgets fire forslag til modeller for fordeling af basismidler.

10.05.2019 | Sabine Ravnskov og Flemming Skov

Grafik: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Universiteternes basismidler er gennem de seneste 10 år bl.a. blevet fordelt ved brug af den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). I 2019 blev 13% af midlerne således fordelt efter dette system, der baserer sig på antallet af artikler, de enkelte universiteter publicerer i udvalgte tidsskrifter. Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte i juni 2018 en ekspertgruppe, der havde til opgave at evaluere det nuværende system og komme med forslag til, hvordan det kunne forbedres for at fremtidssikre forskningskvaliteten på de danske universiteter.

Vi deltog i BFI stormøde den 2. maj, hvor ekspertudvalgets forslag blev præsenteret, og hvor fordele og ulemper ved modellerne efterfølgende blev diskuteret af faggruppemedlemmerne inden for de forskellige hovedområder. Vi synes, at det er en vigtig debat, og vil derfor gerne dele den information, som vi fik med os fra mødet.

Overordnet konkluderer ekspertudvalget, at dansk forskning klarer sig rigtig godt internationalt, men at der i et langsigtet perspektiv er behov for en fordelingsmodel, der i mindre grad baserer sig på kvantitet og i højere grad på forskningskvalitet. Danske universiteter bør derfor styrke rekrutteringen og talentudviklingen og øge forskningens gennemslagskraft. Ekspertudvalget kom med fire konkrete forslag til modeller for fordeling af basismidler:

Forslag 1: En justeret version af det nuværende indikatorbaserede system
Her bygges der videre på det nuværende bibliometriske system ved at adressere nogle af de kendte svagheder ved bl.a. at inkludere citationer og hjemtag af eksterne midler som indikatorer.

Forslag 2: Et system baseret på udviklingskontrakter med universiteterne
I dette forslag vil universiteterne skulle indgå udviklingskontrakter med Uddannelses- og Forkningsministeriet og skal vurderes på deres håndtering af fx rekruttering og talentudvikling, gennemførelse af peer review-baserede evalueringer og understøttelse af forskningsintegritet.

Forslag 3: Resultatelement baseret på peer review
I dette forslag skal universiteternes forskning evalueres med 5-7 års mellemrum af komitéer af internationale fagfæller som det kendes fra bla England og Sverige.

Forslag 4: En kombination af udviklingskontrakter og indikatorer
Her kombineres det indikatorbaserede system i forslag 1 med forslaget om udviklingskontrakter i forslag 2, med det formål at balancere de fordele og ulemper, der er ved de to forslag hver for sig.

På BFI stormødet blev der fundet både fordele og ulemper ved model 1, 2 og 4, mens der var overvejende enighed om, at model 3 var en ringe løsning, da erfaringerne fra England viser, at den er meget omkostningstung og kan have utilsigtede negative effekter. Det er naturligvis politikerne, der beslutter hvilken model basismidlerne bliver fordelt efter, men ekspertudvalgets rapport vil blive sendt i høring hos universiteternes ledelser, og vi forskere, hvis forskning det hele handler om, kan måske være med til at kvalificere debatten.

Flemming Skov, Institut for Bioscience, og Sabine Ravnskov, Institut for Agroøkologi.

Medarbejdere
89573 / i31