Konkurrenceudsættelsen af myndighedsrådgivning annulleret

Fødevareministeren og miljøministeren har meddelt, at de annullerer den tidligere regerings konkurrenceudsættelse af universiteternes forsknings- og rådgivningsopgaver for Miljø- og Fødevareministeriet.

09.09.2019 | Anne-Mette Siem

Foto: Lars Kruse, AU Foto.

Det blev offentliggjort den 8. september at de to ministre annullerer et krav om at sende alle universiteternes forsknings- og rådgivningsaftaler med Miljø- og Fødevareministeriet i konkurrence. Et krav der blev indført af den tidligere regering i 2017.

Ministeriets begrundelse er, at det skal skabe arbejdsro for universiteterne, så de kan holde fokus på forskning.

I følge pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet vil Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet, øvrige relevante ministerier og universiteterne løbet af efteråret opdatere retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Retningslinjerne skal både understøtte stabile rammer for universiteterne og bidrage til, at samfundet får mest mulig gavn af universiteternes viden og de konkrete projekter.

Læs Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse (08.09.2019)

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Myndighedsbetjening
89573 / i31