Lad rengøringen komme til

Rengøringen møder dagligt udfordringer, der gør det svært at gøre ordentlig rent på kontorerne. Små tiltag kan lette deres arbejde – og gøre din hverdag renere.

06.12.2017 | Christina Troelsen

Foto: Lars Kruse

Har du af og til selskab af nullermænd i krogene på dit kontor? Så skyldes det sikkert, at rengøringen ikke kan komme til at gøre dit gulv ordentlig rent på grund af løse ledninger og andre genstande på gulvet.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at få styr på ledninger og kabler især under dit skrivebord, og lægger dem i kabelbakken eller binder dem op, gerne med strips. Du kan få udleveret strips hos den rengøringsassistent, der gør rent på din kontorgang.

Sørg også for at der ikke står kasser og andre løse ting på gulvene, eller flyt dem dagen før rengøringen kommer. Sæt også stolene op, hvis du har et mødebord.

Hvis du har din cykel med ind på kontoret, eller har hund på kontoret, vil der ikke blive gjort rent.

En ren hverdag er et fælles ansvar

Rengøringsassistenterne skal i gennemsnit nå at rengøre 12 kontorer pr. time, hvilket betyder, at der kun er ganske få minutter til rådighed på hvert kontor. Det er derfor altafgørende, at de kan komme til. Så husk derfor:

  • Bind ledninger op
  • Fjern løse genstande fra gulvet
  • Ingen rengøring ved cykler og hunde på kontorerne.

Se mere om rengøringsprocedurerne  på ST

Medarbejdere
89573 / i31