Ny professor med fokus på immunforsvaret

Gregers Rom Andersen er blevet udnævnt til professor i strukturbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

24.01.2013 | Anne-Mette Siem

Professor Gregers Rom Andersen. Foto: Lisbeth Heilesen

Den nyudnævnte professor forsker i, hvordan immunforsvaret fungerer. En bedre forståelse af mekanismerne bag immunforsvaret er et godt grundlag for fx at udvikle nye lægemidler. Gregers Rom Andersen har specialiseret sig i at undersøge proteiner fra det medfødte immunforsvar, som medvirker i at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer og  som rydder op i kroppens egne beskadigede og døende celler. Nogle af proteinerne fungerer som enzymer, der spalter andre immun-proteiner, så mikrorganismen eller den beskadigede celle bliver ”mærket op” og skaffet bort af kroppen. Samtidigt bliver celler i både det medfødte og det tillærte immunsystem alarmeret ved hjælp af receptorer på vores celler. Gregers Rom Andersens forskning sigter mod at kortlægge hvordan disse trin foregår helt ned i atomare detaljer – viden der vil danne det bedst mulige grundlag for at udvikle nye potentielle lægemidler, som kan kontrollere vores immunsystem.

Gregers Rom Andersen er 45 år og uddannet ved  Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, hvorfra han fik sin ph.d. grad i 1995. Efter to års forskning i en fransk strukturbiologgruppe i Strasbourg, vendte han i 1997 tilbage til Aarhus Universitet, hvor han blev lektor ved Molekylærbiologisk Institut i 2002. Her var han i 2007-2009 ansvarlig for instituttets bachelor- og kandidatuddannelser, og fra 2006-2012 var han tillige formand for den danske nationalkomite for krystallografi. I 2009 modtog han det prestigefyldte fem-årige Hallas-Møller stipendium fra Novo-Nordisk fonden med henblik på at studere det medfødte immunforsvar.

Den nye professor benytter primært røntgenstråling til at bestemme den atomare struktur af immunsystemets proteiner. Først isolerer man proteinerne og får dem til at danne krystaller. Når de  bagefter bliver beskudt med røntgenstråling , dannes der et såkaldt diffraktionsmønster, som registreres af en røntgenfølsom detektor. Herefter kan forskerne beregne, hvordan proteinerne ser ud inden i krystallen - men det betyder ikke nødvendigvis, at proteinerne ser ud på samme måde, når de befinder sig i vores væv. Derfor udfører Gregers Rom Andersen oftest biokemiske eller genetiske undersøgelser for at bekræfte resultaterne opnået med røntgenstråling, hvilket som regel foregår i samarbejde med andre forskere i både Danmark og udlandet.

Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Navne , Medarbejdere
89573 / i31