Nyt opslag til Niels Bohr-professorater

Grundforskningsfonden inviterer internationale topforskere til Danmark med initiativet Niels Bohr-professorater.

20.04.2015 | Christina Troelsen

Grundforskningsfonden har annonceret et nyt opslag af Niels Bohr-professorater. Fondens bestyrelse har afsat i alt 200 mio. kr. til i alt forventeligt 6-8 professorater.

Niels Bohr-professoren rekrutteres fra et udenlandsk universitet eller forskningsinstitution til et dansk universitet. Vedkommende skal være professor eller besidde videnskabelig erfaring på tilsvarende niveau. Danskere, der er ansat ved et udenlandsk universitet eller forskningsinstitution, er også kvalificerede.

Ansøgningen skal indsendes af den ansvarlige forsker for den forskningsgruppe ved det danske universitet, hvor Niels Bohr-professoren ansættes.

Ansøgningsfristen til fonden er 1. september 2015 kl. 12.00. Ansøgninger om professoraterne kræver universitets støtte (dekantilsagn). På den baggrund indsendes forslag fra forskere på ST til dekansekretariatet via institut- eller centerlederen senest fredag den 21. august 2015 til: Maya Jepsen maj@au.dk.

Læs mere om opslaget på Grundforskningsfondens hjemmeside

Medarbejdere
89573 / i31