Oplev to nye udstillinger på Steno Museet

Science Museerne har slået dørene op til en helt ny videnskabshistorisk udstilling "Det nysgerrige menneske". Næsten samtidig er der også åbnet en ny udstilling med titlen ”Videnskab er lidenskab – om forskerliv og kogte krabber”.

16.10.2018 | Christina Troelsen

Den nye videnskabshistoriske udstilling 'Det nysgerrige menneske' handler om menneskets nysgerrighed efter at forstå den fysiske verden omkring os. Foto: Erik Balle og Science Museerne

Den nye videnskabshistoriske udstilling 'Det nysgerrige menneske' handler om menneskets nysgerrighed efter at forstå den fysiske verden omkring os. Foto: Erik Balle og Science Museerne

Tobias Wangs reol er et Wunderkammer af mærkelige genstande fx et girafkranium, en tørret mave fra en kæmpekænguru, slanger i syltetøjsglas og andre eksotiske genstande. Den er nu blevet en del af udstillingen 'Videnskab er lidenskab'. Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto

Tobias Wangs reol er et Wunderkammer af mærkelige genstande fx et girafkranium, en tørret mave fra en kæmpekænguru, slanger i syltetøjsglas og andre eksotiske genstande. Den er nu blevet en del af udstillingen 'Videnskab er lidenskab'. Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto

Der har været mere end almindelig travlt på Steno Museet de seneste måneder, og der er blevet savet, banket og skruet på livet løs for at nå at blive færdig med hele to nye udstillinger på næsten samme tid. To nye udstillinger, der på hver deres måde hjælper os til at forstå verden omkring os og samtidig stiller skarpt på naturvidenskabens rolle i samfundet.

Nysgerrighed efter at forstå verden

Den 26. september 2018 åbnede den nye videnskabshistorisk udstilling om ”Det nysgerrige menneske - på opdagelse i en usynlig verden”. Udstillingen afløser den gamle videnskabshistoriske udstilling, som efterhånden havde en del år på bagen.

Udstillingen formidler historien, hvordan om menneskets nysgerrighed efter at forstå den fysiske verden omkring os har ført til utallige opdagelser og opfindelser, som har været med til at forme vores moderne tilværelse. Udstillingen er der lagt vægt på at kombinere formidling og scenografi, så udforskningen af atomer og partikler bliver en sanselig og fysisk oplevelse for den besøgende.

I et kropsstort fodboldspil kan man fx spille med ’protoner’ og se hvor mange point og nye partikler, man kan sparke sig til.

Udstillingen handler også om, at nysgerrigheden kan have sin pris. For viden og teknologier kan både bruges og misbruges og skabe dilemmaer, som kræver, at vi tager stilling. Det gælder fx atomkraften, som tilbyder næsten CO2-fri energi, men til gengæld giver radioaktivt affald.

Lidenskab som drivkraft for videnskab

Den 9. oktober 2018 åbnede udstillingen ”Videnskab er lidenskab – om forskerliv og kogte krabber”. Udstillingens overordnede fokus er: Hvad er det, der driver en forsker? Hvorfor bruger man sit liv på at finde ud af, hvordan celler fungerer eller på at forstå bestemte dyrs hjertefunktion? En udstilling, hvor lidenskaben og videnskaben bliver sat under lup.

Et centralt omdrejningspunkt og interiør i udstillingen er Nobelprismodtager Jens Christian Skou og hans kontor. Det er – så vidt vides – verdens eneste Nobelpristagers komplette kontor, der er kommet på museum.

I udstillingen møder man også andre forskeres arbejdspladser. En af dem er professor i zoofysiologi Tobias Wang fra Institut for Bioscience. Tobias Wang har rejst verden rundt og forsket i alt fra krybdyr til giraffer. Hans kontor ligner et “Wunderkammer” når man ser på slangerne i syltetøjsglassene, girafkraniet, de kunstige tulipaner med lys og kæmpekænguruens mavesæk, der hviler mellem en stak bøger på øverste hylde. Men det er et udsnit af Wangs autentiske kontor.

Læs mere om de to nye udstillinger:

Medarbejdere
89573 / i31