Prisværdig sommerfest i Aarhus og Flakkebjerg

Sommeren blev hilst velkommen fredag 27. maj med ST sommerfest. Atter i år var der prisoverrækkelser og fest samtidig to steder i landet – i Flakkebjerg og Aarhus.

31.05.2016 | Christina Troelsen

Fem af de seks modtagere af ST Awards 2016 i Aarhus sammen med dekanen. Fra venstre ses Connie Krogh Damgaard (ST TAP Award), Tobias Wistisen (ST Talent Award), Niels Olof Bouvin (ST Education Award), dekan Niels Chr. Nielsen, Kim Daasbjerg (ST Industrial Collaboration Award) og Mogens Christensen (ST Science Award). Thomas Ellermann (ST Public Sector Consultancy Award) fik prisen overrakt i Flakkebjerg. (Foto: Jette Laursen)

Seniorforsker Thomas Ellermann får overrakt ST Public Sector Consultancy Award 2016 af prodekan Kurt Nielsen ved sommerfesten i Flakkebjerg. (Foto: Charlotte Hamann Knudsen)

Stemningen var høj og atmosfæren afslappet i de smukke rammer i Centralværkstedet i Aarhus, hvor omkring 400 medarbejdere fra Aarhus, Foulum, Årslev, Silkeborg og Kalø var samlet.

Efter at dekan Niels Chr. Nielsens havde budt velkommen blev årets seks ST Awards uddelt. En tradition, der blev indstiftet i 2014, som er en anerkendelse af medarbejderes indsats på ST. Priserne går til medarbejdere ved fakultetet, som i løbet af det forgangne år har leveret en ekstraordinær og bemærkelsesværdig indsats.

Prismodtagerne blev hyldet med klapsalver og skål, og så gik snakken ellers lystigt blandt kollegerne ved langbordene, alt i mens der blev taget for sig af den lækre mad og skålet med hinanden og med dem ved nabobordene. Efter middagen spillede Det Vildeste Band op til dans, hvilket satte godt gang i dansegulvet resten af aftenen. Også East Coast Jazz Band spillede for fuldt telt ved siden af festlokalet.

Den ene af priserne - årets ST Public Sector Consultancy Award – blev uddelt af prodekan Kurt Nielsen ved festen i Flakkebjerg.

I Flakkebjerg blev festen indledt allerede om eftermiddagen, da busserne fra Roskilde var ankommet, med en rundvisning på Flakkebjerg, hvor der blev fortalt og vist frem om fx skadedyr, ukrudt og specialmaskiner til forsøg på marken. Herefter var idrætshøjskolen Gjerlev Legepark hyret ind til en omgang med de gammeldags græsplænelege.

Senere spiste de 150 medarbejdere fra Roskilde og Flakkebjerg middag i de eksotiske omgivelser i Arkaden, hvorefter der var levende musik og et livligt dansegulv.

Se billeder fra sommerfesterne

 

ST Awards

Tillykke til modtagerne af ST Awards 2016:

Læs mere om ST Awards 2016

 

Tak til festudvalgene:

Flakkebjerg: Jette Broeng Ohrt (AGRO), Betina Hansen (AGRO), Dorthe Heidi Højland (AGRO), Søren Bruun (BYG), Jette Donovan Jensen (ENVS), Steen Dan Christensen (IT), Charlotte Hamann Knudsen (AGRO) og Charlotte Hviid (BIOS).

Aarhus: Marianne Dammand Iversen (CS), Lene Conley (CHEM), Rebeca Thostrup (iNANO), Ninna Skafsgaard (BIOS), Jan Værum Nørgaard (ANIS), Caroline Nebel (FOOD), Nina Eggers (FOOD), Ida Marie Gerdes (Fak.sekr.) og Birgitte So-Young Ahn (Fak. sekr.)

 

 



Medarbejdere
89573 / i31