Sameksistens mellem mennesket og biodiversiteten – en økologisk udfordring

Hvordan er den globale tæthed af træer koblet til forhold som ændringer i befolkningstæthed og regeringstype – altså menneskets indvirkning på vegetationen? Og hvordan forandres udbredelsen af plante- og dyreliv som følge af klimaændringer? Forskningen i disse vigtige spørgsmål er medvirkende til, at professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet i dag får overrakt EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kr.

06.02.2014 | Ulla Vibeke Hjuler

Jens-Christian Svenning modtager i dag EliteForsk-prisen. (Privat foto)

Jens-Christian Svenning modtager i dag EliteForsk-prisen. (Privat foto)

Det er geografisk økologi med et interdisciplinært element af evolutionsbiologi, fysisk geografi og antropologi, der er Jens-Christian Svennings hjertebarn – spørgsmål, som hvad der bestemmer arternes udbredelse og de store geografiske forskelle i den biologiske samfundsopbygning, er noget af det, der optager ham. ”Økologien har fokus på at forstå organismernes sampil med hinanden og det omgivende miljø; den geografiske økologi ser på den problematik ud fra et eksplicit geografisk-rumligt perspektiv, hvilket afspejler en stigende forståelse for betydningen af rumlige processer i økologien”, forklarer Jens-Christian Svenning og fortsætter, ”det gælder både den grundvidenskabelige økologi og i særdeleshed også i forhold til den anvendte økologi i natur- og miljøforvaltningen, fx i relation til klimaændringer og arealanvendelse”.

Økosystemers respons på fortidige klimaændringer

Jens-Christian Svenning har flere projekter kørende om bl.a. Big Data i botanikken og økosystemøkologien, nu- og fremtidige klimaændringseffekter på arter og økosystemer, økosystemtjenester samt natur- og landskabsforvaltning, bl.a. rewilding (begrebet rewilding i naturforvaltningen betegner en etablering af selvforvaltende artsrige naturområder vha. reintroduktion af ”manglende” vilde, store dyr med nøglefunktioner), de massive tab af store dyrearter de sidste 100.000 år samt neandertalernes økologi. I øjeblikket har han særligt stort fokus på et par store projekter, der skal belyse i hvor høj grad nutidens økosystemers funktionelle struktur afhænger af fortidige klimaændringer og andre forhistoriske faktorer. Problemstillingen er grundlæggende vigtig ikke mindst for bedre at kunne forudsige fremtidige dynamikker – særligt som respons på global opvarmning.

Selvom effekterne af de igangværende klimaændringer mange steder kan synes uanselige, sætter de allerede markante spor i arternes udbredelse, det biologiske samfund og i mange økosystemer rundt omkring i verden. Effekterne er især veldokumenterede i Europa og Nordamerika, mens det generelt er småt med data fra mange andre egne af verden. I fremtiden kan vi forvente langt mere dramatiske effekter, selvom der er masser af uløste spørgsmål omkring de eksakte konsekvenser.

”Geografisk-økologiske, palæoøkologiske og fysiologisk-baserede studier peger alle på, at mange arter og økosystemer er følsomme over for klimaændringer af det omfang, som IPCC (FN’s klimapanel) forventer over de næste 50-100 år, så der er grund til at forvente store økologiske ændringer”, fortæller Jens-Christian Svenning. ”Bl.a. viser vores forskning, at store dele af de isfrie områder i den sydlige halvdel af Grønland vil få et klima, der tillader trævækst i løbet af denne periode.  Vi må dog forvente komplekse og overraskende dynamikker, og her kan vi opnå vigtig indsigt ved at undersøge de økologiske responser på fortidige klimaændringer.”

Big Data giver nye muligheder i forskningen

Jens-Christian Svenning benytter som hovedmetodik Big Data i sin forskning, men der indgår naturligvis også feltundersøgelser herhjemme og i udlandet samt laboratorie-eksperimenter. Inden for den økologiske forskning og måske særligt i den geografiske økologi er Big Data en yderst anvendelig metode pga. den stærkt stigende regne- og datalagringskapacitet samt den tilknyttede udvikling i analyseteknikker, datafangstteknologier (ikke mindst satellitbaserede målinger) og datatilgængelighed generelt såvel som den stærke udvikling inden for molekylærgenetiske teknikker. På grund af de store databaser og den avancerede datahåndtering gør Big Data det muligt at anskueliggøre komplekse sammenhænge, der spænder over store skalaer i tid og rum.

”I dag foregår meget forskning – og ikke mindst når det drejer sig om Big Data – som store internationale samarbejdsprojekter, så jeg samarbejder med en meget lang række forskere og studerende i både indland og udland, bl.a. fra USA, mange lande i Europa og Sydamerika samt Kina”, siger prismodtageren.

Jens-Christian Svenning regner med at bruge prisen (1 mio. kr.) på forskning, der skal forbedre vidensgrundlaget for, hvordan Jordens mangfoldige planteliv bevares i en menneskedomineret verden med store klimaændringer, og han regner med at anvende størstedelen af beløbet på at ansætte en ung forsker, som skal arbejde sammen med ham om emnet. De 200.000 kr. er en hædersgave, som han vil bruge på at rejse ud for at se noget af verdens mest spændende natur sammen med familien.

Se portrætvideo om prismodtageren her.

EliteForsk-prisen blev uddelt første gang i 2007, og siden har repræsentanter fra kongehuset og ministre uddelt fem priser hvert år. Prisen udgør 1,2 mio., hvoraf de 200.000 kr. er en personlig hæderspris, mens de 1 mio. kr. er beregnet på forskningsaktiviteter.

EliteForsk-prisen uddeles til forskere under 45 år, der har internationalt format. Formålet er, som det kan læses på hjemmesiden, ”at finde, styrke og pleje nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere”. Endvidere hedder det, at ” universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter kan indstille kandidater til prisen. Alle indstillinger vurderes af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der udvælger og indstiller de fem kandidater til uddannelsesministeren.” Læs mere på www.eliteforsk.dk

Kontakt

Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience - Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet, tlf. 2899 2304, mail: svenning@biology.au.dk

Institut for Bioscience, Science and Technology, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere
89573 / i31