Seks topfriske AU-forskere forgyldte festugen

Stemningen var høj, da seks AU-forskere svarede på finurlige spørgsmål under arrangementet ’Spørg Aarhus Universitet’, der blev afholdt på dækket af Aarhus Universitets forskningsskib ’Aurora’ under festugen.

07.10.2016 | Peter Bondo Christensen

Seks friske forskere fra tre af AU’s hoveområder klar til at svare på spørgsmål fra publikum. (Foto: Peter Bondo Christensen)

Da aftensolen gik ned over Aarhus var dækket af Aurora en stemningsfuld ramme for arrangementet ’ Spørg Aarhus Universitet’ under Aarhus Festuge. (Foto: Peter Bondo Christensen)

Humøret var højt blandt forskerne under svarrunden. Her forklarer professor Karl Anker Jørgensen fra Institut for Kemi, hvorfor man ikke får tømmermænd. (Foto: Peter Bondo Christensen)

Før spørgerunden og under pausen var der lægger jazzmusik fra Duo Terrasso. (Foto: Peter Bondo Christensen)

Nordisk Tang serverede en lækker fisketapas inden spørgerunden. (Foto: Peter Bondo Christensen)

Hvorfor får man egentlig tømmermænd, og hvorfor får man ’Anders And stemme’ når man ånder med helium? Blot to af mange spørgsmål, som professor Karl Anker Jørgensen fra Institut for Kemi meget lystigt svarede på, mens aftensolen gik ned over Aarhus.

I ugerne op til arrangementet havde publikum haft mulighed for at sende spørgsmål til seks forskere fra AU, der beredvilligt stillede deres ekspertise til rådighed. Og det på en måde, som fik den publikums høje latter frem adskillige gange i løbet af aftenen.

Vi hørte om mobiliteten blandt folk i fortiden og om vand der kun husker dårligt. Vi fik at vide, hvordan en regnbue opstår og hvordan ’går’ det i verdens fattige lande? Ja, der var helt konkrete spørgsmål som: ’Kan man forestille sig flydende solceller på havene’ til mere filosofiske som: ’Hvad er meningen med livet?

To timer med sprudlende forskere, der øste af viden og lystige kommenterer.

Før spørgerunden kunne publikum nyde en lækker fiskemenu med alger, som Nordisk Tang serverede og få et glas sprudlende øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri mens Duo Terrazzo spillede jazzmusik. Og ja, kapelmesteren var ingen ringere end professor og prodekan for Science and Technology Søren Rud Keiding, der også var aktiv i svarpanelet.

Arrangementet var arrangeret af Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Festuge og blev optaget af TV2 Østjylland, der sender en halv times udsendelse om eventen i det tidlige efterår.

Udsendelsen blev vist fredag den 7. oktober 2016 kl. 19.30 på TV2 / ØSTJYLLAND.

Se også foromtale af arrangementet med præsentation af de seks forskere.

Medarbejdere
89573 / i31