Status for konkurrenceudsættelse af myndighedsbetjening

ST’s myndighedsbetjening skal igennem en konkurrenceudsættelse i de kommende år. Arbejdet med at forberede det er i fuld gang.

29.08.2017 | Anne-Mette Siem

Foto: Colourbox

Før sommerferie meldte Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde ud, at alle ministeriets kontrakter med de universiteter, der bedriver myndighedsbetjening, skal konkurrenceudsættes.

Det har stor betydning for AU og naturligvis ST i særdeleshed. Myndighedsrådgivningen spiller en helt central rolle for fakultetet. Området har en årlig omsætning på 1 mia., men giver derudover store muligheder for en synergi mellem ST’s unikke trekløver: grundforskning, ingeniørområdet og anvendt forskning og rådgivning. Det er muligheder, der åbner for at bidrage til samfundsudviklingen på en helt unik måde

Konkurrenceudsættelsen er en stor udfordring for universitetet. Derfor har ledelsen nedsat en styregruppe, der består af Brian Bech Nielsen, Niels Chr. Nielsen, Kurt Nielsen, Berit Eika, Arnold Boon og Anders Correll,  en arbejdsgruppe på ST bestående af Niels Chr. Nielsen, Kurt Nielsen, Niels Halberg, Hanne Bach, Klaus Lønne Ingvartsen, Erik Steen Kristensen, Michelle Williams, Erik Østergaard Jensen, Thomas Skjødeberg Toftegaard, Peter Henriksen og Carsten Suhr Jacobsen, samt en kommunikationsgruppe med følgende medlemmer af Anders Correll, Anne-Mette Siem, Claus Bo Andreasen og Michael Strangholt.

”Målet med arbejdet er, at vores stærke fagmiljøer inden for myndighedsområdet bliver klædt bedst muligt på til den nye situation med konkurrenceudsættelse. Vi skal være skarpe på vores kompetencer inden for de forskellige ydelsesaftaler, synergien i mellem fagområder, samt de økonomiske rammebetingelser. AU leverer i dag rådgivning i verdensklasse, og det vil vi forsat gerne ”, siger dekan Niels Chr. Nielsen.

Næste udbud på myndighedsområdet forventes at komme  til oktober 2017. Det er endnu ukendt, hvilket område det handler om.

”Den nye situation giver nye udfordringer og en helt række nye opgaver for en stor del af fakultet. Vi har maksimalt fokus på at løse udfordringerne bedst muligt med inddragelse af alle fakultets aktører på området så vi på professionel måde kan give vores tilbud, når opgaverne kommer i udbud,” siger prodekan Kurt Nielsen.

Alle universiteternes kontrakter forventes at komme i udbud efter en plan hvor der kommer udbud for 180 millioner fra 2018 og hvert andet år frem til 2022.

Læs også:

 

Er det klogt at konkurrenceudsætte myndighedsbetjeningen?

Medarbejdere
89573 / i31