Synliggør din forskning: Gør dine artikler frit tilgængelige

Med Open Access kan du synliggøre din forskning og leve op til de krav, som flere nationale og internationale fonde kræver, samt efterleve den nationale og Aarhus Universitets Open Access-politik.

19.09.2018 | Christina Troelsen

Universitetsparken. Foto: Maria Randima, AU Foto

Foto: Maria Randima, AU Foto

Open Access er fri og gratis adgang til offentligt finansieret forskning, dvs. fri adgang til at læse og anvende videnskabelig information, herunder mulighed for uhindret at downloade videnskabelige publikationer.

Med Open Access vil alle have adgang til publicerede forskningsresultater. Adgangen afhænger ikke af, om man personligt eller via sit bibliotek har tegnet abonnement på et tidsskrift. 

Hvad skal du gøre som forsker?

Det eneste du som forsker skal gøre i denne proces er at se på listen, som biblioteket sender ud i november, om nogle af dine publikationer er med på listen, og så sende det accepterede manuskript til AU Library gennem OA Submission Formularen.

Ved AU Library ST lægger vi så meget som muligt af ST’s forskning frit tilgængeligt i PURE, men vi har brug for institutternes og forskernes hjælp. Vi vil derfor i starten af november sende institutspecifikke lister ud med de publikationer, hvor vi har en formodning om at vi kan gøre det accepterede manuskript af artiklerne lovligt tilgængelige. (Læs her: Hvad er et accepteret manuscript?)

Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er et behov for at  AU Library ST kommer ud og holder et kort oplæg om Open Access-processen med mulighed for spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Hjorth Gad mhga@kb.dk

Find mere information på AU’s side om Open Access. Her kan du finde svar på mange spørgsmål, læse om AU’s Open Access-politik, samt høre om nogle af dine kollegaers erfaringer med Open Access.

Medarbejdere
89573 / i31