To VILLUM Investigator grants fejret med manér

I foråret 2017 blev to topforskere på ST, professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience og professor Bjørk Hammer fra Institut for Fysik og Astronomi, tildelt hver en af de nystiftede VILLUM Investigator grants til hhv. Centre for Biodiversity Dynamics in a Changing World og forskningsprojektet Machine Learning in Atomistic Structure Determination. Det blev fejret officielt torsdag 9. november i Aarhus Universitets aula med foredrag og efterfølgende reception.

09.11.2017 | Christina Troelsen

Professor Jens-Christian Svenning skal stå i spidsen for det nye Centre for Biodiversity Dynamics in a Changing World, med en bevilling på 40 mio. kr. fra VILLUM FONDEN (Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet).

Professor Bjørk Hammer har fået 25 mio. kr. til forskningsprojektet Machine Learning in Atomistic Structure Determination. (Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet).

Bestyrelsesformand for VILLUM FONDEN Jens Kann-Rasmussen glædede sig over bevillingerne til de to top-forskere fra Aarhus Universitet, og ser frem til at se resultaterne. (Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet).

Der er næppe nogen, der spontant ville have tænkt på at kæde de to forskningsområder biodiversitet og studiet af atomare strukturer sammen, men det blev de i forbindelse med fejringen af de to VILLUM Investigator grants. Og der kom flere gode bud på, hvad de to forskningsfelter har til fælles: begge er meget komplekse, de favner stor diversitet og så har de på den ene eller anden måde med menneskets eksistens på Jorden at gøre. Det kommer vi tilbage til.

Rektor Brian Bech Nielsen lagde ud med at takke VILLUM FONDEN for den store tillid, de lader følge deres bevillinger. Forskerne får næsten ubegrænset frihed til at bruge midlerne inden for lige præcis det forskningsemne, de brænder for, og det er ifølge rektor netop opskriften på, hvordan man opnår fremragende forskningsresultater.

Bestyrelsesformand for VILLUM FONDEN Jens Kann-Rasmussen glædede sig over at fonden har kunnet tildele bevillinger til to så dygtige forskere. Med stor tillid følger også store forventninger, og han glæder sig til at følge forskningsprojekterne i de kommende år og se resultaterne.

Biodiversitet under pres

Jordens befolkning forventes at stige til 11 mia. mennesker i dette århundrede, samtidig med at de menneskeskabte klimaforandringer er ved med stigende hast at ændre den verden, vi lever i. Hvordan kan vi bevare Jordens biodiversitet under de betingelser? Dét spørgsmål er drivkraften bag Jens-Christian Svennings forskningsprojekt Biodiversity Dynamics in a Changing World, som har fået tildelt ca. 40 mio. kroner af VILLUM Investigator-programmet.

Forskningen kommer til at foregå inden for rammerne af et nydannet center, Centre for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE), i samarbejde med kollegaer fra Institut for Bioscience. Jens-Christian Svenning vil lede centret, som også omfatter Signe Normand, Alejandro Ordonez Gloria og Felix Riede samt andre kollegaer fra instituttet.

Kunstig intelligens skal finde atomare strukturer

Der findes indtil videre 200 mio. kendte unikke kemiske forbindelser. Men regner man lidt på, hvor mange mulige atomare strukturer, der kan dannes, er potentialet for at opdage nye forbindelser, der muligvis kan bruges i fremtidige materialer, helt enormt. Men hvordan kan man på en smart måde finde frem til de rette kombinationer af atomer uden at skulle gå dem igennem selv én for én? Bjørk Hammer henter hjælp hos robotter i sit forskningsprojekt Machine Learning in Atomistic Structure Determination, som han har fået 25 mio. kr. til fra VILLUM FONDEN.

Forskningsprojektet går ud på at bruge kunstig intelligens til at genkende atomare strukturer og identificere de brugbare kemiske forbindelse, og dermed ved hjælp af computerkraft være i stand til at arbejde med og forstå langt mere komplekse problemer end hidtil.

Fællesnævner: teknologi

Som afslutning havde professor Niels Ole Bubandt fra Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi fået den svære opgave at forklare, hvad der forbinder de to meget forskellige forskningsområder, som blev fejret samtidig.

Hans bud på et nøgleord var teknologi. Den teknologiske udvikling har gjort os mennesker til dem vi er i dag. Teknologien har gjort os i stand til at opnå dybe indsigter i verden omkring os helt ned på atomart niveau. Men samtidig – og ironisk nok – er det teknologien, der har ført til den antropocæne tidsalder, hvor menneskets påvirkning af Jorden og klimaet har sat naturen og biodiversiteten under pres.


Læs også:

Big data - når virkeligheden fungerer som eksperiment (09.11.2017)

65 mio. kroner til to forskere fra Aarhus Universitet (20.03.2017)

 

 

Medarbejdere
89573 / i31