Tre EliteForsk-rejsestipendier til studerende på Science and Technology

Af de fem rejsestipendier, der blev tildelt Aarhus Universitet i 2015, fik ph.d.-studerende ved Science and Technology ikke mindre end de tre. Mød her modtagerne.

26.02.2015 | Rasmus Rørbæk Christensen

Christian Andersen, Institut for Fysik og Astronomi.

Simon Frølich, iNANO.

Morten Bormann Nielsen, Institut for Kemi og iNANO.

Et EliteForsk-rejsestipendium er på 200.000 kr. og skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden.

Universiteter og øvrige ph.d.-gradsgivende institutioner har kunnet indstille et antal kandidater til rejsestipendierne. Institutionernes indstillinger vurderes af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, der udvælger og indstiller de ph.d.-studerende til uddannelses- og forskningsministeren.

Superledende kredsløb
Udfordringen ved beskrivelsen af disse superledende kvantekredsløb er, at det er kvantemekanikkens regler, der hersker. Det er meget anderledes end ved de elektroniske kredsløb, der er i din og min computer, hvor alting populært sagt består af 0- og 1-taller.

For kvantemekanikken tillader nemlig, at vi både kan have 0 og 1 på samme tid – dog ikke hvis man spørger om man har 0 eller 1. Det kan lyde forvirrende, og det er det også, forklarer ph.d.-studerende Christian Kraglund Andersen fra Institut for Fysik og Astronomi:

”Til gengæld kan vi, hvis vi vel og mærke har en forståelse for de systemer vi kigger på, bruge disse kvantemekaniske systemer til at søge hurtigere end Google, bryde koder bedre end NSA eller opnå helt ny viden til udvikling af eksotiske materialer. Derfor er der selvsagt bred interesse for denne udvikling og et ønske om en dybere forståelse for denne fysik over hele verden.”

Målet er at skabe en dybere forståelse for disse systemers funktionalitet, som på sigt kan bruges til at bygge større og mere komplicerede kvantesystemer. Et eksempel på noget man gerne vil bygge, er en kvantecomputer, som vil være én computer med mere regnekraft end alle verdens nuværende computer.

Læs mere om Christian Kraglund Andersens arbejde her.

Biologiske materialer
Ph.d.-studerende Simon Frølichs forskning omhandler studierne af biologiske og bioinspirerede materialer. I naturen finder man en meget bred vifte af materialer, som organismer benytter til så forskellige funktioner som beskyttelse, vedhæftning, jagt, sansning osv.

Materialerne består alle af vidt tilgængelige grundstoffer og syntetiseres under milde betingelser. Disse materialer er ofte kompositter og består af få komponenter, som er sat sammen i et specifikt hierarki, der giver materialet dets specielle egenskaber. 

”Arbejdet i mit forskningsområde er således todelt: For det første forsker vi i at forstå principperne bag materialer i naturen på et helt grundlæggende plan. For det andet arbejder vi, når vi har forstået disse principper, på udviklingen af nye materialer, vi kan benytte i vores dagligdag.

Det kan være noget så forskelligt som stærke og lette materialer til byggeindustrien, overfladebehandlinger til solceller eller lim, der kan bruges til sårlukning,” forklarer Simon Frølich, der til dagligt er at finde på Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO.

Læs mere om Simon Frølichs forskning her.

Forbedring af materialers ydeevner

Den uorganiske materialekemi er på verdensplan et meget stort felt, der har givet ophav til utallige teknologisk anvendelige materialer. Den omfatter således bl.a. magneter, batteri-materialer, katalysatorer og transistorer i moderne computerchips.

Forbedring af ydeevnen af disse materialer kræver både indsigt i den atomare struktur, og dennes relation til de brugbare egenskaber, samt stor teknisk viden inden for fremstillingen af materialerne.

Ph.d.-studerende Morten Bormann Nielsens forskning på Institut for Kemi og iNANO omfatter studier af, hvordan højtryk påvirker strukturen af materialer, der bl.a. bruges i avanceret elektronik, samt hvordan man bedst udfører de meget teknisk udfordrende forsøg, der udsætter stofferne for de høje tryk.

”I den forskning jeg bedriver sammen med adjunkt Martin Bremholm og professor Bo B. Iversen, udvikler vi nye materialer ved brug af meget høje tryk. Dette skal forstås meget bogstaveligt, da vi ofte benytter op til flere hundrede tusinde atmosfærers tryk til at få kemiske reaktioner til at forløbe mellem grundstoffer, som normalt ellers ikke ville reagere med hinanden.

Vi benytter også højtryk til at ændre den atomare ordning af faste stoffer på samme måde som naturen omdanner grafit til diamant. Man kan således opnå helt nye og brugbare egenskaber end dem, som fulgte med den oprindelige struktur af materialet,” siger Morten Bormann Nielsen.

Læs mere om Morten Bormann Nielsens forskning.

Science and Technology, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere
89573 / i31