Videncenter for Open Science

Open Science bliver en videnskab i sig selv. Efter at iNANO’s første Open Science projekt, SPOMAN, har fået luft under vingerne, har Science and Technology nu bevilget midler til at danne et videncenter om Open Science.

28.08.2017 | Peter F. Gammelby

Ideen til Open Science er oprindelig opstået på iNANO (Foto: Lars Kruse).

Baggrunden for det nye videncenter er den Open Science platform, som er vokset til et noget nær landsdækkende projekt, siden professor Kim Daasbjerg på iNANO fik ideen til den for et års tid siden.

Konceptet kombinerer grundforskning med industriel innovation på en helt ny måde, som sikrer, at industrien og universiteterne får større nytte af hinandens viden og teknologi. Universitetsforskere og virksomheder samarbejder på kryds og tværs om at skabe grundlæggende ny viden, som løbende bliver gjort åbent tilgængelig for alle – og som ingen må patentere.  Til gengæld kan enhver derefter frit bruge denne viden til at udvikle og patentere sine egne unikke produkter.

Den første platform, SPOMAN (Smart Polymer Materials and Nano-Composites), fokuserer på materialeforskning, omfatter foreløbig 20 virksomheder – heriblandt en række danske industriflagskibe – foruden forskere fra institutterne for kemi, fysik, ingeniørvidenskab og iNANO på Aarhus Universitet, og en række forskere fra landets øvrige universiteter.

Initiativet har også vakt interesse fra udlandet, og det britiske Department for Business, Energy and Industrial Strategy, som omtrent svarer til vores Erhvervsministerium, har henvendt sig for at indlede et samarbejde.

Samarbejdet går ud på at skabe og dele viden om, hvilken værdi det skaber for forskningen og samfundet at dele forskningsdata åbent – med udgangspunkt i såvel SPOMAN som to andre Open Science initiativer, SGC (Structural Genomics Consortium) i Oxford og The Neuro i Canada.

Samarbejdet gør det nye Videncenter for Open Science yderligere aktuelt, men centret har været på tegnebrættet siden foråret.

”Overordnet set er formålet med videncentret at skabe kvalificerede beslutningsgrundlag for beslutningstagere gennem forskning og evaluering. Hvad virker? Hvad virker ikke? Den viden, vi genererer, kan blive et vigtigt redskab for vores dekan og for Aarhus Universitet; man kan forestille sig, at aspekter af Open Science platformen kan bruges i andre dele af universitetets erhvervssamarbejde. Samtidig kan den være med til f.eks. at danne grundlag for eventuelle fremtidige ændringer af incitamentstrukturer og forskerbedømmelse på universiteterne. Og måske kan den åbne samarbejdsmodel på sigt lægge op til en ændring af universitetsloven,” forklarer Marie Louise Conradsen, som er videnskabelig koordinator på iNANO og vicedirektør for videncentret.

Videncentret skal dog også i høj grad være til gavn for Open Science initiativet i sig selv, idet det har brug for en finger på pulsen for at kunne tilpasse sig fremtidens forsknings- og erhvervspolitiske strømninger.

”Ved at samarbejde med ministerier, erhvervsorganisationer og andre åbne forskningsmiljøer i ind- og udland får vi mere at vide om den globale trend Open Science, og kastet lys over mulige afledte effekter. Vi vil f.eks. gerne vide, hvordan den nye praksis påvirker forskningskvalitet, akademiske karrieremuligheder og industriel innovation.  Det kunne også være interessant at kigge på, om Open Science kan lede til mere robuste spinouts end dem, vi normalt skaber – altså når de er resultat af virksomheders behov, i stedet for resultat af, at en forsker har fået en god ide og prøver at finde nogen, som kan bruge den,” siger Marie Louise Conradsen.

Læs også:
Aarhus Universitet og industrien åbner patentfri legeplads

Medarbejdere
89573 / i31