24 timers løb 2018

Årets 24-timers løb rundt om Søndersø i Viborg, finder sted den 18. – 19. august 2018 – og vi vil som altid gerne have DIG med :) Tilmeldingen er åben!

25.08.2017 | Therese K Mukendi

Dato lør 18 aug søn 19 aug
Tid 12:00    12:00
Sted Viborg

KÆRE ALLE

Årets 24-timers løb rundt om Søndersø i Viborg, finder sted den 18. – 19. august 2018 – og vi vil som altid gerne have DIG med J

 

HVAD ER 24 TIMERS LØB?
Princippet i 24-timers løbet er, at de tilmeldte hold skal sørge for i hele perioden fra kl. 12 lørdag til kl. 12 søndag at have en person fra holdet løbende eller gående rundt om Søndersø. Hvert hold har en depeche (med en chip) som medbringes under løbet, og som sørger for tidtagningen.

KAN JEG VÆRE MED?
Det eneste krav til deltagelse i 24-timers løbet er, at du er i stand til at bevæge dig i nogenlunde tempo (ikke nødvendigvis løb) rundt om Søndersø, dvs. en distance på ca. 5,7 km. Hos os gælder princippet: Det er vigtigere at deltage, end at vinde.

 

Der er derfor brug for alle der har lyst og lejlighed til at løbe, jogge eller gå en tur rundt om Søndersø. Der vil være forskel på antallet af omgange fra deltager til deltager – så du kan vælge lige præcis det antal omgange der passer til dig.

YDERLIGERE INFORMATION
Som altid er der sørget for mad og forskellige godter i teltet der er stillet op ved Søndersø. Drikkevarer kan købes i teltet.

Der vil naturligvis også være en T-shirt til alle deltagere.
Har du ikke lyst til eller mulighed for at løbe eller gå en tur rundt om søen, er du stadig meget velkommen til at kigge forbi teltet til hygge og socialt samvær med kollegerne.

Du finder teltene på søens vest-side ved det psykiatriske hospital.

 

Tjek eventuelt også hjemmesiden ud:

http://24timersloeb.dk/


VILKÅR FOR DELTAGELSE
Deltagergebyret er 100 kr. som indbetales til reg. nr. 6610, konto nr. 2757786  eller kontant i receptionen.

TILMELDING
Der er bindende tilmelding senest den 18. juli 2018, men vi opfordrer dig til at tilmelde dig så hurtigt som muligt, så vi kan vurdere om vi skal have et ekstra hold tilmeldt.

 

Tilmelding skal ske til: Personaleforening.Foulum.kom@au.dk

Holdene vil så vidt muligt blive sammensat, så deltagere fra samme institut vil være på samme hold. Hvis I har specielle ønsker til holdsammensætning bedes I oplyse det ved tilmelding.

Ved tilmelding skal oplyses;
- navn og institut
- størrelse på T-shirt (XS, S, M, L, XL eller XXL)
- ønsket antal omgange
- forventet løbetid på 5,7 kilometer

Hvis du kun har mulighed for at løbe på bestemte tidspunkter, skal du helst give besked om dette ved tilmeldingen.

Med venlige hilsner

Personaleforeningen

http://pff.au.dk/

Medarbejdere
99365 / i31