Fjernundervisning på Nat og Tech

ST Learning Lab har opdateret deres hjemmeside med tilbud, der hjælper dig godt i gang med fjernundervisningen.

20.03.2020 | Christina Troelsen

Siden Aarhus Universitet lukkede fysisk ned fra den 12. marts er undervisningen flyttet over på digitale platforme. Det stiller ekstra krav til underviserne på Nat og Tech  at skulle omstille sig til fjernundervisning, men heldigvis er der råd at hente hos ST Learning Lab.

ST Learning Lab hjemmeside er der forslag til, hvordan nogle af de mest anvendte undervisningsformer på Nat og Tech kan afholdes via online aktiviteter. Du kan blandt andet læse  om alternativ afholdelse af forelæsninger og finde vejledninger til tavleundervisning som screencast.

Du kan også finde en introduktion til Zoom, som kan bruges til synkron og asynkron undervisning. Blandt andet kan du se videoer om Zooms Blackboard-integration, der gør det muligt nemt at dele møderum med dine studerende.  

Desuden kan du nu deltage online i kurset Teaching Online, der giver konkrete eksempler på og guides til, hvordan online undervisning – herunder online selvstudie, dialog, feedback, forelæsninger, holdundervisning, vejledning m.m. – kan tilrettelægges.

Find det hele på hjemmesiden:

Medarbejdere